Søndagen har blandt andet stået på projekt surdej og projekt müsli. Her kommer opskriften på müsli, som er en integreret del af mit repertoire.
Første etape
Vælg og bland gryn, flager, nødder, kerner og frø i den krukke eller andet det skal opbevares i. Her er det rugflager, havregryn, hasselnødder, mandler, græskarkerner, sesamfrø, solsikkekerner, hørfrø.
Anden etape
Bland 1 del koldpresset kokosolie, 1 del sirup (gerne agavesirup) og 2 dele kogende vand og rør mens olie og sirup smelter. Her er det en stor portion, der fylder et tykt lag i to bradepander, så der er brugt 1 dl olie, 1 dl sirup og 2 dl kogende vand. Hæld væsken over müslien i en stor skål og rør godt rundt. Blandingen skal lige akkurat være fugtig.
Tredje etape
Bag müslien i ovnen ved 200 grader og rør rundt / vend blandingen ind imellem til den er gylden
Når müslien er kølet af kan der puttes gojibær, tranbær, tørrede solbær eller blåbær, abrikoser, rosiner, chokolade eller hvad man har lyst til i.. Jeg plejer at bruge tørrede gojibær og blåbær..

Ingen kommentarer:
Send en kommentar